Tema- og Studieture

Studieture med høj faglighed

Vi er specialister i at finde præcis de projekter, innovative virksomheder, personligheder eller interessante tiltag, som I gerne vil besøge på jeres studietur. Vi klarer det praktiske – I suger til jer og nyder oplevelsen.

Studierejser, der giver inspiration og ideer

Det kræver lokalkendskab og netværk at skrue studieture sammen, så deltagerne får et udbytte, de kan bruge – og gerne lidt mere.

studietur-6-625-x-200-dlf

Vi er specialister i at finde frem til de særlige virksomheder, forskere, projekter eller forsøgsordninger, som I gerne vil besøge på jeres studietur. Vi har 10 års erfaring.

Vi kender Aarhus og Midtjylland – vi ved, hvor der skyder ny og banebrydende arkitektur op, og vi ved, hvor der er interessante tiltag inden for en lang række emner, fx:

  • Energi og miljø
  • Hospitaler og hospitalsbyggerier
  • Landbrug og tilknyttede erhverv
  • Integration og multikultur

Derfor behøver du ikke have en klar ide om, hvad I skal besøge på jeres studietur til Aarhus. Ring og lad os få en snak om, hvilket udbytte I gerne vil have af turen. Så kommer vi med nogle forslag.

Faglighed, hygge og fællesskab

På en studietur er det faglige indhold i centrum, og vi klarer alt hvad angår transport, billetter og planlægning undervejs.

Hej Aarhus - tak for denne gang

Hej Aarhus -tak for denne gang

Men hygge, fællesskab og sociale oplevelser er også med til at gøre studieturen ekstraordinær.
Måske vil I gerne besøge et anderledes spisested eller opleve noget af alt det musik, teater og dans, som spirer frem i Aarhus? Eller måske vil I på fælles cykeltur med guide og se nogle af de kvarterer, man ellers ikke oplever som turist?

Ring til os – vi kender byen og ved, hvad der rører sig!